fredag den 29. november 2013

Jeg nåede det!!

Jeg nåede det lige præcis!

Isabellas julesok, som har været min da jeg var barn, hænger ude i Kære Børn, da hun så hver søndag får en gave derude. Da vi skulle ud og hænge den op, var jeg helt sikker på at hun ville græde hele vejen hjem, fordi sokken ikke skulle med hjem igen, men til min store overraskelse var det ikke tilfældet. Heldigvis da!

Nu mangler vi så en julesok herhjemme, til de gaver julemanden kommer med hver søndag. Derfor måtte jeg i gang ved symaskinen.
Isabella elsker bamse og kylling, så da Dina med bloggen Krea-mutti skrev til mig, om jeg ville købe noget stof med bamse og kylling, som var mere julet end det jeg har, slog jeg til. Så nu har Isabella fået en julesok, som faktisk er julet. 


Den er lavet med pladevat og har så fået et blåt foer.

 
 



 
 

onsdag den 20. november 2013

Suttekæder

Her til aften besluttede jeg at skære stof til en ny omgang suttekæder. Så jeg gik ind i mit lille stoflager og fandt dem jeg synes egnede sig bedst.

Meget af stoffet har jeg ikke brugt til at lave suttekæder af før, så jeg glæder mig til at se resultatet.


Dagen i dag har været stille og rolig. Men til gengæld bliver dagen i morgen helt speciel.






tirsdag den 19. november 2013

Længe siden + en Julesok:)

Jeg synes godt nok tiden er fløjet afsted, og det er ikke meget kreativt jeg har fået lavet.

Jeg var dog ikke klar over at det var 4 måneder siden jeg sidst havde lavet et indlæg?!
Tiden går alt alt for stærkt.

Her til aften, efter vi har været nede og stemme og spise aftensmad, har jeg fået syet julesokken til min venindes søn færdig.
Hun ville have en julesok, som dog ikke var alt for julet, fordi hun også ville bruge den på andre tidspunkter. Jeg synes jeg har ramt en julesok som ikke er en julesok ret godt.

Jeg beklager den dårlige kvalitet af billederne. - Lyset drillede virkelig meget i den ene ende af sokken.