tirsdag den 9. juli 2013

Sommerferie hygge

Her hjemme nyder vi sommerferien. Isabella elsker at vi kan være ude hele dagen. Hun hygger i sandkassen og sit badebassin. Det er de to ting hun helst vil lige nu.

I går da Isabella sov til middag (hun var ret så svær at få til at sove, det må være varmen), og Mark var ude for at hente en ny knallert til hans samling, fik jeg sat mig med mit hækletøj. Jeg er ved at hækle en elefant til min kollega/veninde, hun skal føde til oktober. Det går ikke så hurtigt, men jeg når det forhåbentlig.

Det var rigtig dejligt at sidde udenfor i det gode vejr, og slappe af med hækletøjet.

Lidt billeder fra dagen.



 
 
 


Da Isabella stod op spiste vi pølsehorn som vi havde "bagt". Det var en pose frosne pølsehorn vi havde købt, da vi var ude og handle tidligere på dagen. De smagte nu ret godt:)


Og så lige et billede af den knallert som Mark var oppe og hente. Skøn ikke ? - Det mener han i hvert fald. Han har det med knallerter, scootere og motorcykler, som jeg har det med stof, garn og knapper.













søndag den 7. juli 2013

Iphone Sleeve

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at lave et Iphone sleeve. Jeg er blevet inspireret at Binemor, som har lavet en del forskellige, og hun har også lavet en DIY på en. Hvis ikke I allerede kender hendes blog, så besøg den, hun er simpelthen så dygtig.

Den DIY jeg har brugt finder I HER

Stoffet jeg har brugt er noget af det som jeg vandt hos Krea-mutti. I kan se hvad det var jeg vandt HER.



 


Jeg skal have lavet et mere, men jeg har en helt anden ide som jeg skal prøve.

Jeg håber I alle nyder det dejlige vejr, hos os har den stået på hygge med badebassinet, som Isabella fik i fødselsdagsgave.

onsdag den 3. juli 2013

Jeg vandt!

For noget tid siden havde Dina med bloggen Krea-mutti en give away, og denne vandt JEG:)

Dina bor lige i nærheden af hvor jeg bor, og hun var så sød at levere det til mig. Tak søde Dina:)

Det er en rigtig dejlig give away, og jeg har da også allerede fået syet en lille ting, ud af noget af det.

 

Det her er mit yndlings, det er simpelthen så fint. 


søndag den 30. juni 2013

Snart ferie, og lidt kreativt.

Vi har snart ferie herhjemme, og det glæder vi os meget til. 3 uger hvor vi bare skal hygge.
Isabella er desværre syg med mellemørebetændelse lige nu, men mormor og moster(gudmor) kommer og henter hende i morgen, hvor hun så skal ned og hygge mens mor og far er på arbejde.  - Hun er faktisk blevet mere eller mindre frisk, men får stadig medicin, så derfor holder vi hende hjemme fra vuggestuen.

Symaskinerne har stået lidt stille her på det sidste, og jeg har faktisk ikke fået lavet særlig meget kreativt. Men min kollega spurgte om jeg ville sy et par frugtposer til hendes barnebarn, og det siger jeg da ikke nej til:)




 



 


Jeg håber Loui bliver glad for sine nye frugtposer.



mandag den 20. maj 2013

De dejligste knapper.

Jeg har fået nogen rigtig søde knapper.

Det er bogstaver og tal. Kan slet ikke vente med at komme i gang med at bruge dem. Har en del ideer til hvad de kan bruges til, og jeg regner med både at få brugt dem på det jeg syer, men da også på mine hæklerier.

 







 
 
 
Da jeg nok ikke få brugt dem alle selv, sælger jeg lidt af dem. Send en mail med hvad du kunne tænke dig, på sde_melanie@hotmail.com
 
Rigtig god pinse til her alle sammen.
 
 
 
 

søndag den 12. maj 2013

Så kom mine navnemærker

Jeg synes efterhånden at det var tid til, at der kom navn på de ting jeg kreere. Derfor bestilte jeg navnemærker, som kom ind af døren i lørdages:) - Og allerede lørdag middag, blev de taget i brug:)

Jeg har valgt at købe dem med stryge bagside her første gang, så håber jeg på jeg kan sætte dem nogenlunde lige.

Alt i alt er jeg positivt overrasket over hvordan de er blevet.



 
 

tirsdag den 7. maj 2013

Sygdom gå væk.

Jeg har været syg de sidste to dage. Ligget på sofaen og set serien Lost. Som i øvrigt er udmærket.

Men i dag, hen over middag, fik jeg det en del bedre, og straks faldt mine tanker på min symaskine.

Min bedste veninde spurgte for lang tid siden, om ikke jeg kunne sy et par suttekæder til hendes datter. Det er meget pinligt at jeg endnu ikke har fået dem lavet, så derfor var det første prioritet i dag, da jeg sad ved min maskine.
Her er hvad det er blevet til, det er dog kun suttekæderne som er fra i dag.



Posen er der syet foer i for at skjule syningerne.

Jeg syr bund i alle mine poser.

Tænkte at nu er hendes datter snart så stor at hun kan trille bold:)

Her er de ting som guldklumpen skal have. Min veninde er lidt pjattet med det lillae med multiæblerne på, derfor har jeg valgt både at lave pose og suttekæde i den farve.